Sådan kan du hjælpe - giv en hånd til klubben

Som forældre til ungdomsmedlemmer i Herlev/Hjorten Badmintonklub kan I hjælpe med en masse løbende opgaver, både små og lidt større. 

På denne side finder du informationer om de opgaver, som du kan byde ind på. Du er også altid velkommen til at kontakte ungdomsudvalget, hvis du har en idé til et arrangement, du vil stå for, eller hvis du vil give en hånd med noget, der ikke er på listen endnu. 

Oversigt over USU: https://herlevhjortenbadminton.dk/ungdomsudvalget-usu

På denne side laver vi en jobbank, hvor vi beskriver de opgaver, I kan give en hånd med. 

Siden bliver løbende opdateret.

Fredagshyggge 

Vi holder sociale arrangementer for at skabe sammenhold og fællesskab på tværs af hold og årgange. Til fredagshygge er der hygge og pizza. Forældre hjælper med de praktiske opgaver i forbindelse med arrangementet. 

  • Hvornår: Valgfri dato. Tidsrummet er typisk fredag 18.30-20.30.
  • Hvordan kan du hjælpe?
    Før arrangementet: Finde dato, indkøbe saft.
    Under arrangementet: Bestille pizza, opdækning og oprydning i forbindelse med spisning. 
    Efter arrangementet: Ikke noget.
  • Hvordan hjælper USU: Med praktiske tips, booke hallen + sende mailinvitation til medlemmerne. 

Vil du arrangere fredagshygge? Skriv til umgdom@herlevhjortenbadminton.dk

Turneringer i Herlev/Hjorten Badmintonklub

Vi har nedsat et turneringsudvalg, der kan hjælpe med afvikling af kampe i dommerburet. 

Derfor søger vi frivillige, der …

· Vil give en hjælpende hånd og har en interesse for turneringer.

· Har lyst til at (lære at) afvikle turneringskampe.

· Kan bruge nogle timer i dommerburet en eller flere gange i løbet af næste sæson.

Det er en fordel, hvis du har været (med dit barn) ude til turneringer før, men det er ikke et krav, at du kender hele turneringsreglementet.

Der vil være sidemandsoplæring med en af de frivillige i klubben, som har erfaring med turneringsafvikling. Hvis du på sigt har interesse for og lyst til at være med til også at lægge programmer, kan det også være en mulighed.

Hvis du vil være med i turneringsgruppen, kan du skrive til ungdom@herlevhjortenbadminton.dk

Kiosken

Vi holder kiosken åben for at tjene penge til klubben og skabe en god oplevelse for de spillere, der deltager i vores turneringer. 

  • Hvornår: I sæsonen 2026/2027 er der tale om følgende datoer: 22.-23. august / 10.-11. oktober / 28.- 
  • Hvordan kan du hjælpe? 
    Før arrangementet: Bage kage, cookies, muffins e.l. til at sælge i kiosken. Vi refunderer udlæg. 
    Under arrangementet: Vagt i kiosken, hvor vi sælger kaffe, toast, sodavand, myslibarer m.m. Vagterne spænder over et par timer. 
  • Hvordan hjælper USU: Med planlægning og praktiske tips. 

Har du en idé?

Skriv endelig til ungdom@herlevhjortenbadminton.dk 

Følg med på vores sociale medier

Facebook

Instagram

Vores sponsorer