Klubmodul henter siden
Berlintur 2020
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Invitation

Vi har igen i år valgt at arrangere en badminton-tur, der i lighed med de foregående år, er YONEX-Junior-CUP i Berlin, der afvikles i påsken, fra den 9. april til den 13. april 2020, begge dage inkl.

Vi vil gerne invitere dig til at deltage i den årlige klubtur.

Tilbuddet gives til de spillere, som har spillet på hold og turneringer i denne sæson samt enkelte andre som vurderes at kunne gøre sig gældende i deres respektive rækker i U11 til U19. Vi vil meget gerne snarest, og senest den 2. februar 2020, have at vide om du er interesseret i at deltage, da vi har begrænset antal pladser i bussen. Besked om betaling mm. vil først komme senere, men vi forventer at deltagergebyret for turen bliver ca. det samme som sidste år, dvs. 2.500 kr.

Der vil være afgang, Skærtorsdag den 9. april kl. ca. 9.00. Det præcise hjemkomsttidspunkt kendes ikke, men det bliver formentlig sidst på eftermiddagen 2. påskedag (mandag) den 13. april 2020.

Vi regner med at egenbetaling bliver på ca. kr. 2.500 som dækker samtlige omkostninger til transport frem og tilbage, turnerings-afgift, bolde, overnatning på youth hostel samt alle måltider, mens vi er i Berlin.

Til denne turnering vil alle deltagere, så vidt det er muligt, blive tilmeldt i alle 3 kategorier, så I kan være behørigt beskæftigede i så lang tid som muligt. Vi skal ved den endelige tilmelding (ultimo februar) derfor vide, hvem I vil spille sammen med. Der kan naturligvis også tilmeldes med x-makker. Her kan vi dog ikke love, at der er en makker. Der spilles (formentlig) IKKE i de samme aldersklasser, som vi kender her i Danmark, men internationalt, dvs. f.eks. spiller en årgang 2008 i U13, en årgang 2007 i U15 osv.). For dem, som ikke får en makker fra Herlev/hjorten vil vi forsøge at sætte jer sammen med en spiller fra Lyngby (som vi rejser med).

I turneringen er der 2 rækker. En A-række og en B-række. Alle E-M-A-række spillere vil som udgangspunkt blive tilmeldt i A (Der kan være enkelte A række spillere som vi vurdere får en bedre oplevelse af at spille i B rækken. Alle andre vil blive tilmeldt i B.

Det skal understreges, at turen alene er en badmintontur, og at man derfor ikke kan komme på sightseeing i Berlin. Tiden tilbringes for det meste sammen i sportshallen.

Det er derfor ikke tilladt at tage rundt på egen hånd, men der vil formentlig være et par fælles gåture med de voksne, da vi bor centralt i Berlin.

Der er som sædvanligt ved vores arrangementer i ungdomsafdelingen totalt forbud mod at indtage nogen former for alkohol mv. og en forventning om at alle opfører sig sportsligt korrekt under hele turen, og at de store i fornødent omfang hjælper de mindste tilrette!

Ledere fra HHB på turen vil være 3-5 forældre, alt efter hvor mange deltagere som er med på turen og der vil ligeledes være 2-3 trænere med på turen.

Har I nogle spørgsmål til turen, er I meget velkomne til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Ole Juelstorp-Jacobsen - Herlev/Hjorten Badminton/USU

Telefon nr. 40991627

Tilmeldte
29 /50
Tilmeldingsfrist
02.02.2020
Tidspunkt
09.04.2020 kl. 09.00 - 13.04.2020 kl. 16.00
Sted
Berlin
Jeg ønsker at deltage i årets tur til Berlin*:
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Nyheder

Følg med på vores sociale medier

Facebook

Instagram

Vores sponsorer