Klubmodul henter siden
Berlintur 2022 - Forhåndstilmelding
Tilmeldingsfrist er overskredet

Invitation - forhåndstilmelding (ikke bindende)

Vi har igen i år valgt at arrangere en badmintontur, der i lighed med de foregående år, er YONEX-Junior-CUP i Berlin, der afvikles i påsken, fra den 14. april til den 18. april 2022, begge dage inkl.

Vi vil gerne invitere dig til at deltage i den årlige klubtur.

Tilbuddet gives til de spillere, som spiller på hold og turneringer i denne sæson samt enkelte andre som vurderes at kunne gøre sig gældende i deres respektive rækker i U11 til U19. Vi vil meget gerne snarest, og senest den 13. oktober 2021, have at vide om du er interesseret i at deltage, så vi kan planlægge med bus, overnatning mm. Besked om betaling mm. vil først komme i februar/marts 2022, men vi forventer at deltagergebyret for turen bliver ca. det samme som de sidste par år, dvs. ca. 2.500 kr. (med mindre der er sker noget væsentlig i coronaperioden)

Der vil være afgang, Skærtorsdag den 14. april kl. ca. 9.00. Det præcise hjemkomsttidspunkt kendes ikke, men det bliver formentlig sidst på eftermiddagen 2. påskedag (mandag) den 18. april 2020.

Vi regner som sagt med at egenbetaling bliver på ca. kr. 2.500 som dækker samtlige omkostninger til transport frem og tilbage, turneringsafgift, bolde, overnatning på youth hostel samt alle måltider, mens vi er i Berlin.

Til denne turnering vil alle deltagere, så vidt det er muligt, blive tilmeldt i alle 3 kategorier, så I kan være behørigt beskæftigede i så lang tid som muligt. Vi skal ved den endelige tilmelding (februar) derfor vide, hvem I vil spille sammen med. Der kan naturligvis også tilmeldes med x-makker. Her kan vi dog ikke love, at der er en makker. Der spilles IKKE i de samme aldersklasser, som vi kender her i Danmark, men internationalt, dvs. f.eks. spiller en årgang 2011 i U13, en årgang 2009 i U15, en årgang 2007 i U17 osv. For dem, som ikke får en makker fra Herlev/hjorten vil vi forsøge at sætte jer sammen med en spiller fra Lyngby (som vi formentlig rejser med).

I turneringen er der 2 rækker. En A-række og en B-række. Alle E-M-A-række spillere vil som udgangspunkt blive tilmeldt i A (Der kan være enkelte A række spillere som vi vurdere får en bedre oplevelse af at spille i B rækken. Alle andre vil blive tilmeldt i B rækken.

Det skal understreges, at turen alene er en badmintontur, og at man derfor ikke kan komme på sightseeing i Berlin. Tiden tilbringes for det meste sammen i sportshallen. Det er derfor ikke tilladt at tage rundt på egen hånd, men der vil formentlig være et par fælles gåture med de voksne, da vi bor centralt i Berlin.

Der er som sædvanligt ved vores arrangementer i ungdomsafdelingen totalt forbud mod at indtage nogen former for alkohol mv. og en forventning om at alle opfører sig sportsligt korrekt under hele turen, og at de store i fornødent omfang hjælper de mindste på turen.

Ledere fra HHB på turen vil være 3-4 forældre, alt efter hvor mange deltagere som er med på turen og der vil ligeledes være 2-3 trænere med på turen.

Har I nogle spørgsmål til turen, er I meget velkomne til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Ole Juelstorp-Jacobsen (mobil 40991627)
Thomas Hartwich (mobil 24266932)
Herlev/Hjorten Badminton

Tilmeldte
34 /100
Tilmeldingsfrist
13.10.2021
Tidspunkt
14.04.2022 kl. 09.00 - 18.04.2022 kl. 16.00
Sted
Berlin
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Følg med på vores sociale medier

Facebook

Instagram

Vores sponsorer